De 5 afgørende minutter

De 5 afgørende minutter

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Vi fortsætter, hvor vi slap i sidste uge. I sidste uge kom vi omkring vores psykiske sanser og evner som mennesker, og hvordan vi kan bruge dem i en åndelig sammenhæng. Men hvordan udfolder vi så vores evner i praksis, og udnytter deres enorme potentiale?

De fleste kender nok til, når man kommer hjem fra en travl og stresset hverdag, og overskuddet og energien er helt i bund. Mange tyer til kunstige og usunde opkvikkende midler. Men de færreste ved, at man kan udskifte de dårlige løsninger med blot få minutters meditation, som er godt for både krop og sind. Forskning viser at 5 minutters meditation giver den samme energi som én times søvn. Det betyder altså, at du på bare 5 minutter kan få øget overskud, fokus, kreativitet, energi – og meget mere!

I denne uge vil jeg vise jer, gennem en nem lille meditationsøvelse, hvordan vi kan komme i dybere kontakt med vores sanser, styrke og anvende vores evner, og dermed finde roen og energien i hverdagen.

ØVELSE

Simpel meditationsøvelse for nybegyndere såvel som øvede.

TRIN 1

Sæt eller læg dig et behageligt sted, hvor der er ro og du ikke bliver forstyrret.

TRIN 2

Start med at tage nogle dybe vejrtrækninger ind igennem næsen, og ud igennem munden.

TRIN 3

Fokusér kun på din vejrtrækning og følg den hele vejen i både din ind- og udånding.

TRIN 4

Prøv nu at holde din vejrtrækning længere ved at følge disse trin:
1. Tæl hele vejen fra 1 til 6, mens du tager en langsom indånding
2. Tæl igen fra 1 til 6, mens du ånder langsomt ud
3. Tæl en sidste gang fra 1 til 6, mens du er tom for luft
4. Gentag trin 1 til 3, men tæl denne gang op til 7
5. Fortsæt med at gentage processen og lægge til, så højt du kan (det er typisk fint at ende på 10)

TRIN 5

Fortsæt med at trække vejret via denne teknik, så længe du ønsker og har tid til. Tag dig al den tid, du har brug for, til at komme helt tilbage i dig selv efter øvelsen.

TIP: Hvis du har svært ved at slappe af de første gange, du laver øvelsen, så kan en pose tørrede lavendeler være en stor hjælp. Deres duft har nemlig en afslappende effekt på både krop, sind og sjæl.

Er du interesseret i at lære mere omkring meditationens fordele, og mærke dens kraft på egen krop og eget sind? Så læs mere og tilmeld dig et af mine mange meditationsforløb lige her!

Læs også:

Meditation i hjemmet

Karantænen varer fortsat ved. Vi kan se frem til flere uger endnu, hvor vi skal opholde os i vores hjem. Så hvad er mere oplagt end at udnytte tiden, og lade vores mentale batteri op?

Fra spildtid til kvalitetstid

Den nuværende karantæneperiode er en hård prøve for mange. Vi har pludselig så meget tid ved hånden, men hvordan skal vi bruge den, når vi samtidig er så begrænset i, hvad vi må?

Chakra – vejen til livsenergi

Vi er alle berørt af coronavirussen i disse dage, og det er en yderst uvant situation for os. Det er dog vigtigt, at vi ikke mister os selv i dét, der kan føles som et totalt kaos.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *