Meditation - 3 effektive vejrtrækningsøvelser

Meditation - 3 effektive vejrtrækningsøvelser

Her får du 3 øvelser, kort og kontant forklaret af Simon Krohn, yogainstruktør & foredragsholder.
Især den første øvelse er nem at implementere i dine rutiner, og min person- lige erfaring er, at den er effektiv, når man gerne vil have taget toppen af nervøsiteten. Og som en bonus er den virkelig god at falde i søvn på.

1. Giv slip på udåndingerne:

Vejrtrækningsøvelser, som denne giver en teknik, som er lavet til at give slip på anspændelse, og den kan hurtigt hjælpe dig med at geare ned.

Sid med rank ryg og afspænd dit ansigt. Træk vejret ind gennem næsen og fyld dine lunger så meget, at det når at blive lidt anspændt. Hold nu vejret med denne anspændelse, mens du tæller til fire. Åbn derefter din mund og lad udåndingen foregå som et suk gennem munden. Træk vejret på denne måde i et par minutter, og fokusér på kontrasten mellem anspændelse og lettelse, når du giver slip på udåndingerne

2. Fuld yogisk vejrtrækning:

Vejrtrækningsøvelser gavner mange ting. I denne vækker teknikken de forskellige vejrtrækningsmuskler, får dig til at trække vejret dybere og skaber ro i kroppen.
Øvelsen kan laves siddende eller liggende, men den er lettest, hvis du ligger på ryggen med en pude under nakken og det øverste af ryggen. Puden hjælper med at hæve selve brystet.

Afspænd dit ansigt og fordyb din vejrtrækning. Lad først indåndingerne skabe udvidelse omkring maven og derefter be- væge sig opad, så du fylder brystkassen nedefra og afslutter indånding helt oppe ved kravebenene.

På udåndingerne lukker du luften ud oppefra og ned, så du starter ved kravebenene og slutter ved maven. Træk vejret på denne måde i ca. 5 minutter og mærk derefter effekten i din krop.

3. Vekselvejrtrækningen:

Denne ældgamle teknik har til formål at give dig en følelse af ro og balance. I yogatraditionen anses den ofte for at være en af de vigtigste vejrtræknings- teknikker.
Sid med rank ryg og afspænd dit ansigt.

Du skal trække vejret skiftevis gennem de to næsebor, og det kræver selvfølgelig, at du ikke er stoppet i næsen. Hvis der er fri passage i begge sider, kan du løfte din ene hånd og skiftevis åbne og lukke for de to næsebor.
Begynd vejrtrækningsøvelsen med en indånding gennem det venstre næsebor, og ånd derefter ud gennem det højre. Ånd nu ind igennem det højre og ånd ud igennem det venstre. Fortsæt på denne måde.

Træk vejret stille og roligt med denne teknik i omkring fem minutter. Hvis armen bliver træt, kan du bare skifte arm undervejs.

Guidet meditationer

Her får du alle de samlede guidede meditationer samt de instrumentale. 8 filer i alt til download direkte i din indbakke efter køb.

God fornøjelse

Læs også:

Døden er en smuk overgang

Et uddrag fra bogen – FIND IND TIL SJÆLENS LYS Jeg ønsker at vi skal blive mere fortrolige med døden

TILMELD DIG

MIT NYHEDSBREV