Om døden og sjælens rejse mellem inkarnationerne

Om døden og sjælens rejse mellem inkarnationerne

Det følgende her er ment som en støtte til mennesker, der skal sige farvel til deres kære, til mennesker, som selv måske snart skal herfra, men også bredere til alle mennesker, som er åbne for, at døden er en afslutning på dette liv, men ikke en endelig afslutning.

Jeg ved, at døden kan være en usigeligt smuk oplevelse, både for dem, som er omkring den døende, men også for den døende selv. Hvordan oplevelsen bliver afhænger selvfølgelig af mange ting, som har at gøre med dette liv, men ingen dør alene på sjæleplan. Vi bliver alle hentet af sjæle, der elsker os, og englene står bi og hjælper. Også vores skytsengel er med, når vi skal over på den anden side.

Døden er en proces, den er en forandring og en overgang. Ligesom der findes et fødselstidspunkt, findes der et dødstidspunkt, men i sjæletid strækker dette tidspunkt sig formentlig over en længere periode. Det er helt ligesom med en fødsel eller graviditet, bare omvendt, og man siger faktisk, at sjælen inkarnerer omkring graviditetens tredje måned.

Sjælens rejse hjem til sjæleplanet er en del af dødsprocessen, og den kan hjælpes på ved på flere måder. Det er blandet vigtigt at give sjælens tid til at forlade kroppen. Derfor anbefaler jeg altid, at man bruger de smukke gamle traditioner med ligsyn hvor man våger over den døde.

Når et menneske har taget sit sidste åndedrag, vil man ofte kunne se med det samme, at kroppen forandrer sig – den er afsjælet, og kroppen er nu blot en krop og ikke længere en person. Men giv det alligevel tid. Sjælen er muligvis stadig i rummet, stadig ved de elskede, som den siger farvel til.

Det er en smuk gestus – som fortsat praktiseres i dag, også på de danske hospitaler – at man åbner vinduet på klem, når et menneske skal herfra, fordi sjælen så får nemmere ved at finde hjem.

Send healing og støtte

Hvis døden er indtruffet pludseligt eller voldsomt, eller hvis den afdøde slet ikke har været åben over for andet en den materielle virkelighed, eller ligefrem har haft en stærk modvilje mod enhver form for dybere kontakt eller tro på livet efter døden, kan overgangen bliver sværere. Den døde kan være så forvirret, at den afviser de sjæle, der kommer for at hjælpe, og fordi alting for sjælen vil ligne sig selv, kan det være, at sjælen slet ikke forstår, hvad der er sket, men ulykkeligt må konstatere, at ingen ser eller hører vedkommende. Sker det, kan slægtninge og nære venner træde til og hjælpe sjælen over ved hjælp af bøn(…)

Jeg beder til, at (sig navnet) får en smuk rejse hjem, og at han/hun bliver taget imod af de slægtninge, der venter. Jeg beder til, at overgangen bliver fyldt med lys og kærlighed. Jeg beder til, at al frygt forlader (sig navnet), og at alt er tilgivet, alt er godt. Jeg takker inderligt for alt.

Lær at forbedre din afdødkontakt

Deltag i min afdødkontakt workshop

Læs også:

TILMELD DIG

MIT NYHEDSBREV