Jeg ved, at døden kan være en usigeligt smuk oplevelse, både for dem, som er omkring den døende, men også for den døende selv. Hvordan oplevelsen bliver afhænger selvfølgelig af mange ting, som har at gøre med dette liv, men ingen dør alene på sjæleplan. Vi bliver alle hentet af sjæle, der elsker os, og englene står bi og hjælper. Også vores skytsengel er med, når vi skal over på den anden side.

Døden er en proces, den er en forandring og en overgang. Ligesom der findes et fødselstidspunkt, findes der et dødstidspunkt, men i sjæletid strækker dette tidspunkt sig formentlig over en længere periode. Det er helt ligesom med en fødsel eller graviditet, bare omvendt, og man siger faktisk, at sjælen inkarnerer omkring graviditetens tredje måned.

Sjælens rejse hjem til sjæleplanet er en del af dødsprocessen, og den kan hjælpes på ved på flere måder. Det er blandet vigtigt at give sjælens tid til at forlade kroppen. Derfor anbefaler jeg altid, at man bruger de smukke gamle traditioner med ligsyn hvor man våger over den døde.

Når et menneske har taget sit sidste åndedrag, vil man ofte kunne se med det samme, at kroppen forandrer sig – den er afsjælet, og kroppen er nu blot en krop og ikke længere en person. Men giv det alligevel tid. Sjælen er muligvis stadig i rummet, stadig ved de elskede, som den siger farvel til.

Det er en smuk gestus – som fortsat praktiseres i dag, også på de danske hospitaler – at man åbner vinduet på klem, når et menneske skal herfra, fordi sjælen så får nemmere ved at finde hjem.

Deltag i min afdødkontakt workshop