Workshop for firmaer

Boost din arbejdsglæde - og energi gennem spiritualitet

Denne workshop er til medarbejdere og ledere, der ønsker ny energi og nye vinkler til bedre samarbejde på jobbet, og som samtidig vil udvikle både personer og teams.

På de fleste arbejdspladser består teams ofte af personer med forskellig baggrund, energi, kompetencer og arbejdsprincipper, og det er ofte en svær balancegang at opnå den bedste synergi trods de bedste intentioner om samarbejde.

Jeg har gennem mange års erfaring fundet ud af, at kernen ved et succesfyldt gruppearbejde, og det at løfte i flok, bedst opnås ved at lære at forstå sig selv og hinanden.

Det handler også om at lære at mærke efter i sig selv og sine medarbejdere ved hjælp af ens mavefornemmelse, lære hinanden at kende på et dybere niveau og knytte tættere bånd. Derved lærer hver især og gruppen at handle som et team og samarbejdet bliver en fornøjelse for alle!

På denne intensive workshopdag vil jeg lære dig, hvordan medarbejdere og ledere finder ny energi, nye samarbejdsformer og får større udbytte af den fælles indsats.

I vil gennem guidance, meditationsøvelser, individuelle øvelser samt øvelser i små og store grupper, opleve en ny form for personlig udvikling til fordel for både jer selv og ikke mindst for det udbytte, I får som et ægte team.

Rikke har siden barnsben været bevidst om sine spirituelle evner, og er i dag et af Danmarks mest anerkendte medier og specialiserer sig i individuelle behandlinger samt workshops, der hjælper folk til at finde deres fulde potentiale.

“Gennem de seneste år er erhvervslivet begyndt at åbne op og bruge de redskaber, som det spirituelle kan bidrage med i både selvudvikling og teambuilding, og det er derfor med største fornøjelse, at jeg nu kan tilbyde workshops, der præsenterer de redskaber for personer, der ønsker at opnå et nyt niveau i deres arbejde samt i deres arbejdsglæde”

Praktisk information omkring workshop

For at få mere information om denne workshop og for at planlægge et skræddersyet program til dig og dine kollegaer, kontakt mig gerne på:

Telefon: +45 26 80 69 64
E-mail: rikke@rikkerasmussen.dk