Der skal være et rum for mørket og egoet

Der skal være et rum for mørket og egoet

Det er vigtigt, at spiritualitet ikke bliver en stor lyserød candyfloss uden plads til vrede, sorg, mismod, hadefuldhed og alle de andre menneskelige følelser, vi alle sammen stifter bekendtskab med gennem livet. Det er menneskelige erfaringer, som vi ikke kommer udenom, og som kan bruges konstruktivt gennem livet. De kan alle forvandles til lys og varme, hvis man går til det med tålmodighed og milde øjne.

Sorg, vrede og mørke kan transformeres til rummelighed og glæde, når vi tillader de svære følelser at være der. Uden fordømmelse, men selvfølgelig også uden at lade dem gå ud over andre.

Det handler om at rumme det svære, som er og altid vil være en del af livet. Vi er her for at lære, og vi har lige så meget brug for mørket som for lyset. Tænk blot på, hvor helende et mørkt og stille rum kan være – eller på alt det, som spirer under jorden i de mørkeste vintermåneder. Ingen yin uden yang.

Når du arbejder på at komme i bedre kontakt med dit sjælelys, kan både de positive og de negative følelser være hjælpere. Tricket er at begynde at erfare, at følelser skal have lov at komme og gå ligesom bøger på havet. Når du går ind i og tillader en følelse ved bare at mærke den, uden at analysere og vurdere den, vil den slippe og sætte dig fri. Vi er nødt til at gå ind i problemerne for at kunne løse dem, og det gælder også vores mindre flatterende sider. Vi har alle skyggesider, men de opløses, når først vi kaster lys over dem. Helt konkret ved at få øje på dem og ikke fordømme dem eller nægte dem, men accepterer, at de er en del af dig, og at de har haft til formål at beskytte dig. Det man i psykologien kalder forsvarsstrategier. Selv vores værste sider, har altså tjent os på en måde.

Man siger, at mørket er vigtigt, fordi det tvinger lyset til at vokse sig stærkere

Læs også:

Tegn i hverdagen

Noget af det, jeg elsker mest, er at modtage små tegn fra universet, fra engle, guider og slægtninge, der

Hjælp i det alternative

Der findes clairvoyante, shamaner og andre dygtige helbredere, hvis særlige evne det er at se kroppens auralag, og som

1 kommentar til “Der skal være et rum for mørket og egoet”

  1. Kære Rikke og hendes følgere.❤️

    Præcist dette med mørket og egoet har du ret i, har med overlevelse at gøre og protektion af hele dig. Du er rigtig god til at beskrive processen fra mørke til lys, Rikke. Tak for dine smukke indlæg🙏🏼❤️❣️

    Kærligst Anabell❤️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du spørgsmål her og nu?

SÅ PRØV "SPØRG CLAIRVOYANTEN"