Det vigtigste er, at du kan komme ned i en dyb, afslappet tilstand, og derfor at du kan være sikker på ikke at blive forstyrret. Når du bliver mere vant til at gå ind i en meditativ tilstand, vil det være nemmere at lukke uro ude, men til en begyndelse er der brug for ro.
Det er også afgørende, at du har godjordforbindelse, når du skal ud at kontakte de luftigere lag i tilværelsen. Jo bedre grounding, desto mere energi kan du rumme.
Du kan sidde på en stol med begge ben i gulvet (sørg for, at dine ben og arme ikke krydser hinanden), eller du kan sidde i lotusstilling eller ligge ned. Hvis du har svært ved at give slip, kan det hjælpe at ligge ned, simpelthen fordi kroppen så ikke skal holde sig selv.
Hvis du er god til at trække energier ned oppefra gennem kronechakraet, er det en god idé at sidde op.
Sørg altid for at sidde eller ligge med rank ryg.
Og husk også på, at du nemt bliver koldere, når du sidder stille, så klæd dig, så du har det varmt og dejligt gennem hele meditationen.
Guidet meditation
Bliv guidet igennem dine meditationer, hvor du kommer helt ind i den fantastiske meditative tilstand.
Find alle mine guidet meditationer her