”Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå.”
Vi kender alle sætningen. En fast del af begravelsesritualet og vores afsked med et andet menneske. Bag sætningen ligger, at vi er født som jordiske mennesker. En del af at være menneske er, at vi nu engang skal dø. Når vi dør, vender vi tilbage til jorden, som en del af det biologiske kredsløb.
Men er det rigtigt? Er det her vores livsrejse ender? Findes døden, eller er den blot en bro til det evige liv?
Selve døden og det mulige ”liv efter døden” er en stor og omdiskuteret gåde, som vi mennesker endnu ikke har løst. Måske gør vi det aldrig, og måske er det heller ikke meningen. Men hvor det førhen var et spørgsmål om religion og tro, er det nu et område, der forskes seriøst i verden over. Undervejs er man da også stødt på tankevækkende tilfælde, der prikker til ens overbevisning og stiller spørgsmål til livet. Men er det så bare tilfælde?
Som jeg tidligere har berettet om, har jeg mine helt egne personlige oplevelser med min mellemste datter Lucia, der ofte har fortalt mig om hendes tidligere liv i England og hendes anden mor. Siden hun var 2 ½ år, har hun snakket bedre engelsk end dansk, og på dårlige dage, vil hun have sin “rigtige” mor fra hendes tidligere liv. Dette er ikke noget særtilfælde. Verden over har man set lignende eksempler. Børn der begynder at fortælle om deres ”rigtige” navne, familier, fødselsdatoer, hjemstavne og tidligere erhverv. Nogle eksempler hvor alle detaljerne sågar kan kædes sammen og linkes tilbage til en reel afdød person. Børnene viser ikke tegn på at være psykotiske, der ellers ville være den logiske forklaring. Børnene er ganske normale, men har en høj intelligens og lader til at have minder fra et tidligere liv.
Dette har resulteret i, at der i en årrække er blevet forsket i såkaldte ”reinkarnationsminder”, og indsamlet tusindvis af rapporter i hele verden med lignende eksempler. I forskningen har man gjort meget interessante opdagelser. Når der er tale om en unaturlig død, viser en stor del af børnene enten traumer og fobier, eller fysiske defekter, der kan forbindes til dødsårsagen. Man har konkrete eksempler på børn med bl.a. kraftig klaustrofobi eller arlignende fødselsmærker i ansigtet, der i deres tidligere liv skulle være døde i hhv. en ulykke, hvor de blev klemt af en genstand, eller under en hjerneoperation. Eksempler som kan bekræftes og linkes tilbage til en reel afdød person.
Noget tyder altså på, at bevidstheden kan leve videre. Lyset slukkes ikke bare, når kroppen dør. Men hvad sker der så, når vi dør? Flere personer med nærdødsoplevelser beretter om deres møde med afdøde slægtninge, og følelsen af at stå med et ben i to verdener. Pårørende beretter også om drømme eller følelser af ubehag, hvor den afdøde giver besked om, at vedkommende er død. Den pårørende underrettes kort tid efter, at deres slægtning er afgået ved døden.
Disse historier sætter spørgsmålstegn ved, om døden overhovedet eksisterer, og om vi mennesker kan leve flere liv. Er der et liv efter livet? Det er jeg overbevist om, at der er. Som jeg ser det, er det dog ikke jorden vi kommer fra eller skal tilbage til. Hvis det stod til mig, skulle det lyde således:
“I lyset kommer du, i lyset rejser du videre i din sjæleudvikling.”