Meditationsøvelser

Meditationsøvelser

I sidste uges blogindlæg, fik du et indblik i meditationens historie, og hvad meditation kan gøre for dig. I denne uge har jeg nogle gratis og enkle meditationsøvelser til dig. Så du kan få meditationens kræfter at mærke på egen krop og eget sind.

Først en visuel meditation til at få kigget ind i dine indre rum:

Jeg nævnte i sidste uge, fem primære formål, som meditation hyppigt anvendes til:

  • Afslapning
  • Fornyet energi
  • Skabe en ny tilgang til hverdagen
  • Kontrolleret vejrtrækning
  • Spirituel og mental udvikling

Med udgangspunkt i disse, kommer her fem forskellige øvelser, du kan lave derhjemme i trygge og rolige omgivelser.

Afslapning

Forestil dig en lyskugle over dit hoved. Lad lyskuglen stille og roligt – helt i dit eget tempo – svæve gennem din krop. Lad undervejs lyskuglen samle alle de blokeringer, der er i din krop og energi, og lad den efterlade lys i din krop og aura. Når kuglen er ved enden af dine fødder, så lad den “springe” og svæve hele vejen op omkring dig, så den danner et lysende beskyttende skjold. Afslut ved at samle dine hænder foran brystet, og tak for den energi, du har fået.

Fornyet energi

Forestil dig, at du står i et smukt vandfald, hvor vandet skyller ned over dig. Lad nu vandet skifte farve, så det bliver rødt. Bad dig i den røde farve og sug energien til dig. Lad så farven skifte til orange, dernæst gul, grøn, blå, lilla, og til sidst lys. Afslut ved at samle dine hænder foran brystet, og tak for den energi, du har fået. Denne øvelse kan tage alt fra 10 min. til en time, alt efter hvor lang tid, du giver dig selv til det.

Skabe en ny tilgang til hverdagen

Fokusér din opmærksomhed i og omkring hovedet, og tænk på en rød rose. Hvilke tanker dukker der op? Fokusér derefter din opmærksomhed i og omkring hjertet, og tænk igen på en røde rose.

Hvilke tanker dukker der op?

Kontrolleret vejrtrækning

Denne øvelse er bedst at gøre siddende med rettet ryg. Før din venstre hånd op til hovedet og placér pege- og langefinger på punktet mellem øjenbrynene. Placér din tommeltot på venstre næsebor og din ringefinger på det højre. Løft nu din tommelfinger, træk vejret ind med venstre næsebor, sæt din tommelfinger for, løft din ringefinger, og pust vejret ud af højre næsebor. Hold højre næsebor åbent og træk vejret ind dér igen, luk til med din ringefinger, og åben og pust ud af venstre næsebor. Træk vejret ind af venstre næsebor igen og fortsæt øvelsen til at du føler

ro, balance og velvære. Afslut ved at samle dine

hænder foran brystet, og tak for den energi, du har fået.

Spirituel og mental udvikling

Forestil dig, at du går ude i en skov. Brug noget tid på at tage alle dine sanser i brug til at opleve skoven. Hvad kan du se, høre, lugte, føle og smage? Som du går langs en skovsti, ser du for enden en lysning. Gå i dit eget tempo hen mod lysningen. Når du er fremme, brug da en kort stund på at nyde lyset, og træk energien til dig. Bed nu en guide eller en af dine kære afdøde om at træde frem i lyset. Nyd den tid, I har sammen, og modtag de eventuelle budskaber, som du måtte få af vedkommende. Sig på glædeligt gensyn og gå ud af skoven, og kom stille og roligt

tilbage til det rum, som du befinder dig i. Afslut

ved at samle dine hænder foran brystet,

og tak for den energi, du har fået.

Mange af disse meditationsøvelser kan også kombineres på kryds og tværs. Du kan f.eks. stå i vandfaldet og begive dig videre ud i skoven, ud på skovstien, hen til lysningen etc.

Skulle ovenstående øvelser øge din appetit og interesse for meditation, så tilbyder jeg hver uge onsdagsmeditation i min egen praksis.

Klokkeslæt: 19.00 – 21.00. Dørene åbnes kl. 18.40.

Adresse: Folkevej 28A, 2820 Gentofte.

Pris: 200,-

Læs også:

Tegn i hverdagen

Noget af det, jeg elsker mest, er at modtage små tegn fra universet, fra engle, guider og slægtninge, der

Hjælp i det alternative

Der findes clairvoyante, shamaner og andre dygtige helbredere, hvis særlige evne det er at se kroppens auralag, og som

Har du spørgsmål her og nu?

SÅ PRØV "SPØRG CLAIRVOYANTEN"