“Jeg sidder i 8 år og venter på at han kommer ud. Min mors ekskæreste. Han skød min mor.
Det kan jeg ikke leve med. Jeg vil have hævn.”
Dette var de mørke tanker som fyldte i Caspers hoved, inden vores møde for snart 2 år
siden. Se min seance med ham, hvor vi kom igennem til hans afdøde mor:
Men hvordan er det så gået Casper efter vores møde?
Den anden dag ringede jeg til ham for at høre, hvordan han havde det, og om han følte at
seancen havde ændret nogle ting for ham.
“Nej, ikke rigtigt.” svarer Casper først.
“Eller jo! Vent!” indskyder han hurtigt.
“Efter seancen har jeg droppet mange af mine dårlige vaner. Jeg har fået en sød kæreste,
som du beskrev, og familien er på vej. Generelt har jeg ændret en masse ting i en positiv
retning efter vores møde.” afslutter han.
Snakken og mødet med Casper rørte mig dybt. Den bekræftede mig i, hvor fantastisk et
job, jeg har, og hvor vigtigt det er ikke at lade mørket opsluge vores sind. Selv når det ser
allermest sort ud. Der er altid håb forude.