De fleste tænker i farver, når man taler om at se aura, men det er kun en del af det. Farverne, som auraen fremtræder i, er et udtryk for et menneskes sjælspersonlighed, psykiske opbygning og egenskaber – helt uafhængigt af den fysiske krop. Auraen udtrykker al det ved et menneske, som er evigt.
Allerede i den kristne middelalder kan man finde billeder af auraen som en energetisk udstråling eller glorie omkring mennesket. I dag kan man få taget et aurafotografi, et billede af energien omkring sin krop. Det kan være overvældende at se sin egen aura, simpelthen fordi man ikke ved, at man er så meget mere end sin fysiske krop – du udstråler vitterligt ud. Og en auralæsning kan fortælle om dit helbred og dine udfordringer og styrker. Auraen er konstant under forandring, og den fungerer på en og samme tid som en beskyttelsesdragt og som antenner, der forbinder dig til resten af verden og de energier, der omgiver dig.
Se med det blotte øje
Du kan lære at se aura med det blotte øje, og du kan selv begynde at øve dig med det samme – for eksempel med dit eget spejlbillede. Til en begyndelse kan du lægge mærke til den grålige, lysende krans, der omgiver alle mennesker – den er nemmest at se, hvis mennesket står eller sidder stille op mod en hvid væg.
Det er vigtigt, at du slapper af i blikket, når du skal se energi. Og slå så din fornuft fra. Eller fortæl samme fornuft, at man har målt auraen som et elektromagnetisk felt om kroppen – og du kan lære at se den! Verde er i farver – langt mere end vi ved.
En grundlæggende viden om den energetiske krop forklarer også, hvorfor man kan opleve andre menneskers tilstedeværelse som drænede og udmattende, uden at kunne sætte fingeren på hvorfor. Det er, fordi irritable, trætte, syge og meget bekymrede menneskers æterlegemer vil forsøge at gribe fat i andre energi for at styrke sig. Omvendt forklarer det også, hvorfor nogle mennesker giver os energi.
Nogle mennesker har naturligt et meget stærkt æterlegeme og kan tåle meget belastning, mens andre skal passe bedre på deres livsenergi ved at sørge for masser af hvile og pauser gennem dagen.
Vil du lære mere om auraens?
‘Auraens farvespil’ – et uddrag fra bogen – FIND IND TIL SJÆLENS LYS
Ønsker du at lære mere om auraen, kan du læse videre i bogen