Jeg sætter mig simpelthen ned, og så siger jeg: ”Kære mormor, er der noget, du ønsker at sige til mig i dag?” Jeg spørger hende, om vi skal tage en tår kaffe. Hun samtykker og vil have kaffen sort. Og så begynder kommunikationen stille og roligt. Jeg åbner mig for hendes energi.

Jeg har som regel tændt et lys, og når jeg så stille og roligt begynder at kommunikere med hende, kan jeg med det samme fornemme hendes særlige duft. Jeg kan lugte hendes cerutter og hendes blomstrede, tunge parfume, og jeg kan fornemme en pulsen, høre hende. Og så sætter jeg mig og bare trækker vejret dybt og mærker hende, stille og roligt mere og mere. Dernæst visualiserer jeg ligesom en boble af lys.

Det springende punkt er at gå ind i energien og holde den. At være nysgerrig og holde rummet åbent. Det hjælper ikke noget at sætte sig og tænke ”hvorfor sker der ikke noget”. Svaret er, at det gør der desværre ikke, så længe man går sådan til det. Det er en tillidssag.

En anden ting er, at mange mennesker ikke forstår, at kontakten allerede er der. De tænker ”men det er jo bare mig selv, jeg kan høre,” og den skepsis skal du forsøge at slippe. Tag alle indikationerne for pålydende.

Læg den kritiske sans og rationelle stemme på hylden for en stund. Det er svært, fordi vi lever i en verden, der er styret af tanker og rationaler, men hvad har du egentligt at miste? Vores kritiske sans er livsvigtigt i så mange aspekter af livet og den skal vi have med! Også i den spirituelle praksis, men aldrig i kontakten. Der kan den kun være en hindring. Du vil altid kunne betvivle det, du oplever rationelt. Men prøv at læne dig tillidsfuldt ind i det. Se, hvad det giver dig. Mærk, om det er en positiv oplevelse, og hvordan det virker ind på dit øvrige liv.